Butikken er fyldt med håndplukkede produkter

Se udvalget

Force Majeure slog første gang dørene op i Aarhus C i starten af oktober 2020. Vores ønske er at være din lokale spiritushandel, hvor fokus ligger på den gode kvalitet, historien om spiritus, de gode mennesker bag produkterne og formidlingen af hvordan de enkelte produkter kan bruges. Derfor er det som udgangspunkt erfarne bartendere, der står i butikken, så vi ikke kun kan vejlede i de forskellige produkter, men også give tips og tricks og på anden vis hjælpe dig med dine egne nørderier, hvis det er dét, du er på udkig efter.

Som spiritushandel går vi op i at møde dig i øjenhøjde. Derfor kan vi både godt lide at gøre det nemt og simpelt og tage den nørdede snak alt efter dine behov. Vi elsker at fortælle gode historier om producenterne og udvide horisonter – uanset om det handler om en ny spiritus, viden eller erfaringer.
Det er vigtigt for os at tage hånd om alle dem som vælger at stikke hovedet ind, så du kan komme herfra med mere end et produkt enten i form af en ny viden eller en god oplevelse. Kommer du herfra med noget andet end det du kom efter, så er du ikke den første, og næppe den sidste. Vi prøver at overraske og samtidigt udvide dit kendskab i ægte Force Majeure ånd.  

Copenhagen Coffee Spirits

295,- kr

Spiritus med Høj kvalititet

Da vi er en spiritushandel, har vi et stort fokus på spiritus. Der er dog også sneget sig alkoholfrie spiritus alternativer, lidt øl, lækkert dansk frugtvin og barudstyr ind på hylderne.

Vi håndplukker selv produkter fra over 20 forskellige leverandører, flaskerne der står på hylderne, er derfor nøje udvalgt. Der findes derfor både lidt anderledes produkter og produkter, som ikke får så meget ørenlyd, men alle med høj kvalitet, som vi selv kan stå inde for.

Derudover vægter vi højt at produkterne er lavet af gode mennesker med rette intentioner, uanset om de er fra ind- eller udlandet.

Find produkter

Lokalt og Bæredygtigt

Når produkterne udvælges, er der også et fokus på bæredygtighed, gode relationer og lokale producenter.

For os handler det om at støtte de små producenter – både i ind og udland. Vi har en masse produkter fra små gode danske producenter, men også fra gode lokale producenter i udlandet.
For eksempel vælger vi produkter fra mezcal producenter i Mexico, som er små familiebaserede foretagender, der er med til at støtte op omkring familierne og traditionerne og skabe økonomisk fundament for hele det lokale samfund. Bæredygtighed er nemlig også et spørgsmål om social bæredygtighed. Det betyder også, at der ikke altid er så mange flasker af nogle af produkterne, eller der kan gå længere tid afhængigt af hvor meget der bliver produceret og hvor meget der kommer til Danmark.

bæredygtighed

Vi hjælper dig i mål

Vi gør vores bedste for at hjælpe alle i mål med det de søger. Der er muligheder for at smage de fleste produkter, og vi oplever at det giver en god introduktion til de forskellige produkter. På den måde så kan vi også hurtige finde en retning for hvilken vej vi skal i. Vi kan også tænke uden for rammerne og finder gerne alternativer. Vi oplever derfor også, at folk kan ende med at vælge et helt andet produkt end det de havde forventet.

Er du på udgik efter et bestemt produkt? Hvis vi ikke selv har produktet, hjælper vi dig gerne videre ved at finde ud af hvem leverandøren er eller henviser dig et andet sted hen. Ellers kommer vi også meget gerne med alternativer til netop det produkt, så I uanset hvad kommer herfra med noget. Vi vejleder dig på bedst mulig måde uanset om du mangler et bestemt produkt, noget til en anledning eller du bare gerne vil gå på opdagelse. Sving forbi, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig godt på vej!