Månedens Vermouth
Valsangiacomo Vermut Reserva
Force Majeure er en lille og meget ambitiøs spiritushandel og bar med formidling og smag i fokus. Vi møder folk i øjenhøjde og er nede på jorden samtidigt med at vi forsøger at udvide horisonter og dele vores viden om spiritus. Men vi er mere end bare en spiritushandel og bar. Vi bestræber os på at være et samlingspunkt, hvor alle kan komme ned for at få hjælp og vejledning, stille spørgsmål og få gode råd til f.eks. hjemmebaren.
Force Majeure betyder for os “forvent det uforventlige” – at man kan komme ind med én intention og derfra med noget helt andet end man havde regnet med. Vi overrasker og udfordrer nemlig gerne. Måske kan du ikke lide rom, men opdager at Clairin er virkelig lækkert, og at den oplevelse ændrer dit syn på rom. Vores mål er altid at du kommer her fra med et eller andet – en produkt, en god oplevelse, en ny viden eller en røverhistorie.
Læs mere om holdetSelvom vi altid har haft cocktails på menuen, så kom baren først rigtig til i oktober 2021. Siden da har vi forsøgt at både inspirere og udfordre og gøre det til et sted, hvor alle kan føle sig velkomne og være en del af stedet. Det er en meget afslappet og lille social bar, hvor vi kommer hinanden ved og hvor nye bekendtskaber bliver skabt. Menukortet bæger præg af, at vi elsker at udfordre klassikerne og gøre det simpelt uden at miste smagen. Den skal dog ikke begrænse, så vi laver også gerne cocktails off-menu.
Læs mere om barenDet hele startede med at være en butik, hvor vi kunne tilbyde folk de produkter, som bartenderne arbejdede med. I dag har vi produkter, som vi håndplukker fra over 20 forskellige leverandører. Hos os sætter vi fokus på spiritus, men du kan også finde lidt øl, dansk frugtvin og alkoholfrie alternativer. Kan du godt lide at eksperimentere med cocktails derhjemme? så har vi også udstyr til hjemmebaren.
Læs mere om butikkenLige nu kan vi blandt andet tilbyde smagninger, både hos os og ud af huset. En smagning kan f.eks. bestå af én cocktail og 3 glas spiritus, hvor vi enten smager på forskellige typer spiritus eller holder os til en type, men smager forskellige produkter. Har du andre ønsker eller forespørgsler, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe.
Kontakt os og hør nærmereVi har ambition om at få folk til at drikke bedre, derfor er ‘Drink Better’ blevet lidt af et motto herinde. For os handler det om at have fokus på kvaliteten fremfor kvantiteten, den gode smagsoplevelse og at kunne tage et oplyst og aktivt valg angående spiritus.
Ejer du en restaurant, bar eller en hyggelig café og vil gerne have piftet avec hylden op, få et nyt udvalg af spiritus eller få nogle lækre nye cocktails på menuen? Så finder vi uden problemer løsningen til dig, hvor vi samler alt det gode fra over 20 forskellige leverandør. Med mere end 10 års erfaring i at udvikle menuer, drinks, og cocktails og kan vi hjælpe dig med at finde de helt rigtige løsninger til lige netop dit koncept. Vi kan også tilbyde undervisning af tjener og bartendere i spiritus, cocktails, bar forberedelser og teknikker samt optimering af baren. Derudover holder vi også professionelle smagninger med produkter fra ind- og udlandet.
Se kontaktoplysningerJeg brænder for formidling af spiritus og har en personlig passion for vermouth og mezcal. Jeg ønsker at gøre en forskel i barindustrien, hvor gæster og kunder kan komme tættere på bartenderen og håndværket. I kan også møde mig som spiritusunderviser på Dansk Sommelier Uddannelse.
Som historiker elsker jeg at fordybe mig i håndværket, teknikkerne og cocktail historien. Jeg deler gerne ud af bezzerwizzer viden og vil meget gerne vejlede i barteknikker. Jeg kan godt lide at finde sweet spottet mellem kvalitet og pris, og så synes jeg ikke, at spiritus kan blive for folkeligt!
Jeg er meget klassisk orienteret, når det kommer til cocktails, men jeg elsker også at lege med smage, udfordre med ny kombinationer og lave hjemmelavet snaps. Måske har du smagt min Mystery Negroni? Og så er det mig, der står for nyhedsbrevet og produktbeskrivelser.
Jeg elsker at nørde boozy cocktails og give dem et twist. Skal der arbejdes lidt med tequila og mezcal, så er det kun endnu sjovere. For mig betyder det rigtig meget, at kunne give dig en god oplevelse og servere en kanon cocktail. Den fineste kompliment for mig er et genbesøg eller 100!