Hampden Estate
Hampden Estate er et historisk sted, som nok bedst er kendt for deres karakteristiske, frugtige og kraftige jamaicanske rom.
Hampden Estate i Trelawny, Jamaica, stammer helt tilbage fra 1753. Her opererede Hampden en kæmpe sukkerplantage - og som de fleste måske er bekendte med - så er sukker netop basen for al rom.
Hampden Estate er et af Caribiens ældste og mest famøse destillerier. Det jamaicanske destilleri producerer enestående rom på Pot Stills. Disse kedler bliver især brugt til at indkapsle så meget smag som muligt i en lille, men yderst koncentreret batch. Her handler det ikke om kvantitet, men kvalitet.