Månedens Vermouth
Kina Karo
Vi nyder den lille intime atmosfære lige så meget, som vi nyder at kunne byde nye gæster indenfor. I al åbenhed ønsker vi at kunne udvide vores service, til de af jer, som kunne være interesseret i et mere privat setup.
Vi åbner derfor op for muligheden for at ‘booke’ vores nabolokale Force Studio til et udvalg af oplevelser såsom spiritussmagninger, cocktail workshops samt pre-dinner drinks. Vores privat arrangementer cater til grupper på 6-12 personer.
Dyk ned i noget helt særligt med en spiritussmagning hos Force Majeure. Vælg selv hvilken kategori, I ønsker at lære bedre at kende.
Vi elsker at fortælle røverhistorier om producenterne og udvide horisonter. Så hvis i er interesseret i at lære mere om mezcal, whiskey, rom eller noget helt fjerde, så er dette en oplagt mulighed, for at blive klogere.
Vi smager os igennem et udvalg af produkter i sin reneste form.
Disse arrangementer har typisk en varighed på 1-1,5 timer og koster 349.- pr. person.
Prøv kræfter på den anden side af baren til vores cocktail workshop.
Vi guider jer igennem et udvalg af cocktails i ægte Force Majeure ånd.
Vores workshop lægger op til en sjov og lærerig oplevelse, hvor I hver især får kreeret 3 cocktails, som selvfølgelig skal nydes undervejs.
Sammen får i prøvet de vigtigste barteknikker af med det formål at drage en dybere forståelse for, hvad der ligger bag dét at skabe en cocktail fra bunden.
Vi sætter 2 timer af til enhver workshop – det giver både plads og tid til rigeligt med spørgsmål og anden nørderi.
Prisen lander på 395.- pr. person (Begrænset til 10 personer).
Start aftenen ud med pre-dinner drinks hos os i Borggade.
I får fornøjelsen af vores hyggelige og intime rammer i vores tilstødende lokale Force Studio – her vil vi servicerer jer, så i kan nyde hinandens selskab fuldt ud med lidt lækkert til at slukke tørsten.
Den oplagte aperitif – vermouth – vil også i dette tilfælde starte aftenen. Efterfulgt af 2-3 udvalgte cocktails fra vores nuværende menu. Ønskes yderligere drikkevarer på aftenen, kan der tilkøbes ekstra vermouth på glas.
Denne form for ‘booking’ dækker over 1,5 times varighed. Pris:
Privat arrangementerne afhænger selvsagt af tilgængelighed, men vi stiler efter at imødekomme jeres behov så vidt muligt.
Afbud skal ske senest 2 dage før arrangementet afholdes. Ved afbud senere eller ved udeblivelse forfalder hele billetprisen til betaling.