Månedens Vermouth
Rofes Vermut
Kom og få pudset dine bartender-skills af hos Force Majeure!
Med en cocktail workshop får du muligheden for at prøve kræfter med at stå på den anden side af baren. Uanset niveau kan du få insider-viden og lære professionelle tricks til at imponere som hjemmebartender. Vi løfter nemlig sløret for de vigtigste elementer bag en velsmagende cocktail.
Workshoppen vil byde på 3 cocktails, som du selv står for at kreere. Menuen er udarbejdet af os, og vil introducere dig for 3 forskellige barteknikker samt et bredt udvalg af cocktails. Vi tilbyder også alkoholfrie alternativer, så alle kan være med.
Helt konkret består vores cocktailworkshop af:
3x cocktails
Tips & tricks
Varighed: 2 timer
395.- pr. person
Temaet for denne workshop er New School Cocktails
Her præsenteres du for en variation af cocktails inspireret af den klassiske verden, men nu med et moderne twist.
En ‘new school cocktail’ kan hermed også gøre brug af nyere og moderne teknikker, samt byde på et udvalg af hjemmelavede ingredienser. Det omhandler dog ikke nødvendigvis kun brugen af nye teknikker, men også brugen – eller nærmere introduktionen – til en ny spiritus i en klassisk cocktail. Temaet vil kunne bygge videre på din viden om moderne barteknikker samt moderne spiritus som falder uden for kategori.
Vi står klar til at guide og rådgive jer gennem hele processen. Workshoppen foregår i hyggelige rammer i vores Force Majeure Studio. Så tag din makker, kæreste eller svigermor i hånden, og sving forbi til en lærerig, aktiv og ikke mindst smagfuld aften hos os, i Force Majeure.
Rul ærmerne op og lad os komme i gang!
Vi forbeholder os retten til at aflyse den enkelte workshop, hvis der er mindre end 6 tilmeldte kl 11:59 dagen før (vi kontakter dig personligt, hvis dette bliver tilfældet).
OBS: Afbud skal ske senest 48 timer før arrangementet afholdes. Ved afbud senere eller ved udeblivelse forfalder hele billetprisen til betaling.